Åndelig inspiration

Det nu afdøde fysiske medie, Elizabeth d’Espérance, skriver i sin bog Skyggeriget – Lys fra den anden side:

“De mest værdifulde lærdomme i livet er ofte dem, der har givet os størst smerte. Selvom jeg var meget vred over den ufortjente smerte, jeg dengang led, har den lærdom, jeg modtog, åbnet min forstand for åndefænomenernes mysterier, bedre end et helt livs held kunne have gjort det. I virkeligheden havde det held, der fulgte vores forsøg, for en væsentlig del forblændet mig og måske os alle med hensyn til de vanskelige vilkår, som krævedes for at frembringe manifestationerne.”

 


Spiritisme og fysisk kontakt med ånder kan også foregå via bordkommunikation/borddans = ånderne benytter kraft fra de mennesker, der sidder med hænderne på bordet og venter på at ånderne bevæger det. Det nu afdøde storslåede medie Elizabeth d’Espérance fortæller om følgende oplevelse,
hun havde, første gang hun deltog i en bordseance (optakten til at hun blev klar over, at hun var et fysisk medie):

“Jeg mener, det er dig, som bevæger bordet”!, sagde jeg til en af de andre deltagere. Alle forlod derefter lokalet. Jeg blev siddende alene med fingrene på bordpladen. Bordet bevægede sighele tiden. Da der ikke blev stillet flere spørgsmål til det, gyngede det rundt, idet det løftedeførst et ben og så et andet. Derved drejede det sig, imens jeg stadig holdt mine fingre pressedebordpladen. Jeg syntes, der var noget “forhekset” over det. Nogle gange rystede det, som detvar latter. Nogle gange havde man indtrykket af, at det var et levende væsen, som trak vejret med en bevægelse, som løftede pladen så let.”

Elizabeth d’Espérances vej ind i medieskabets verden var begyndt. Forsøgene fortsatte og udviklede sig markant.

 


Når vores krop dør, ser vores ånd tilbage til vores jordeliv til selvbetragtning. Hvad mon du ser?

Efter døden vender vi tilbage til vores hjem i den åndelige verden. Her vil vores ånd betragte, hvad vores menneskesjæl har udrettet mht., hvorledes vi har gebærdet os som menneske, og hvad godt vi har gjort.

Vi har spurgt vores kreds åndelige leder om, hvad dette betyder. Svaret er: ”Vi angrer ej. Vi lærer. Vi betragter jordelivets udfoldelser. Hvad vi har foretaget os, og hvordan og hvor meget det har berørt andre sjæle i menneskeform. På denne måde ser vi vores liv passere revy og gennemgår situationer og måder, vi har gjort tingene på, og som er med til dels at definere sjælens udfoldelse, men også dens gerninger.”

Læs mere herom i bogen Spiritismen i sine grundtræk af Christian Brinch.

 


 

Hvad kan ånder også lave af fysiske fænomener for mennesker for at få dem til at tro på, at åndeverdenen er virkelig og intelligent? Bl.a. kan de få “materie til at passere gennem materie”.
Under en bordseance med mediet Elizabeth d’Espérance havde deltagerne lagt nogle manchetknapper på bordet – i en belysning kraftig nok til at kunne se, hvad der foregik.

Pludselig er manchetknapperne væk! Deltagerne spørger de tilstedeværende ånder, hvor de er, og gennem bordet bliver der svaret: “De ligger i en urtepotte i et af værelserne ved siden af (døren var aflåst)”. 

Deltagerne går ind i værelset, kigger på alle urtepotter, under blade m.m. men nej, manchetknapperne er der ikke. Måske ånderne bare var ude på at drive gæk med dem…

Deltagerne vender tilbage til bordet og siger til ånderne, at det ikke passer; de er der ikke! En af ånderne svarer igen via bordet: “I har kun set på urtepotterne – ikke i dem!”, og herefter får deltagerne at vide, hvilken urtepotte de skal kigge ordentlig efter i.

Efter at de med besvær fik jordklumpen ud af potten i det tilstødende værelse, fandt de de savnede manchetknapper skinnende mellem plantens rødder!

Læs mere herom i bogen Skyggeriget – Lys fra den anden side af Elizabeth d’Espérance

 


 

Ånden Humnur Stafford, som var åndelig leder og mentor til mediet Elizabeth d’Espérance, har sagt, at: “Antispiritister ofte er af større værdi end venner, fordi når antispiritister mener at opdage spiritisters fejl og overdriver dem, og når de tilslører eller ignorerer vores gode sider, giver det os tydelig lyst til at forbedre os. Derimod overdriver venner vores fortjenester og ser bort fra vores fejl.”

Elizabeths refleksion over dette var: “Jeg formoder, at Staffords kloge udtalelse er meget sandt. Jeg har ikke noget imod antispiritister. Men jeg har meget imod den, som fordømmer en sag, som vedkommende ikke forstår, og når vedkommende ikke har nogen personlig erfaring med det eller tvivler på den ærlige tro hos folk, som har brugt en hel levetid på omhyggelige undersøgelser og forsøg om sagen.”